Holbæk Litteraturfest
Af Ane
Holbæk Bibliotekerne har i 2023, 2024 og 2025 inviteret til Litteraturfest på Holbæk Bibliotek.
Holbæk Litteraturfest har fokus på det lidt smallere skønlitteratur, som - ifølge bibliotekets udlånsstatistik - flyver under mange læseres litterære radar. Du vil med garanti finde inspiration og tips til fantastiske bøger, som du ikke allerede har noteret på din læseliste.
Vi inviterer nogle af Danmarks skarpeste og mest aktuelle forfattere som fortæller om deres seneste – eller kommende – udgivelser. Vi har flere scener, både i store sal, foyéen og på selve biblioteket, hvor Bogart Bogcafé inviterer lokale poeter og andet godtfolk til at gribe mikrofonen. Du kan også møde Holbæk Bog & Idé, der står klar med pop-up bogbutik, hvor du kan købe og få signeret bøger af dagens optrædende forfattere.
Kunsthøjskolen i Holbæk tilbereder lækker og bæredygtig frokost og du vil kunne købe vand, te, kaffe og let forplejning i pauserne mellem alle dagens skønne indslag.
Holbæk Litteraturfest bliver til i samarbejde med: Holbæk Bibliotekerne Bogart Bogcafé Bog & Idé i Holbæk Kunsthøjskolen i Holbæk Holbæk Kulturskole Stenhus Gymnasium FGU Nordvestsjælland
Holbæk Litteraturfest 2023, 2024 og 2025 har været støttet af Statens Kunstfond. Holbæk Litteraturfest 2026 er støttet af Spar Nord fonden og Goethe Institut.
Litteraturfesten vender tilbage lørdag den 14. marts 2026 - og DU er inviteret :)
|