Ung Skriv

- Et fællesskab for dig, der skriver

Af Ane

Tags

For unge
Fotograf: Silas Winther Lintrup

Kan du mærke det i fingrene, når idéerne presser sig på?
Har du tekster i skufferne, på telefonen - eller i en rodebunke i tankerne? 

Og vil du gerne møde andre, der også elsker ord?

Så er Ung Skiv stedet for dig. 

Hos Ung Skriv får du både undervisning og bliver en del af et kreativt fællesskab. Vi skriver sammen, deler tekster, og hjælper hinanden med at blive skarpere.

Du kommer til at prøve kræfter med forskellige skrivestile og blive inspireret af både professionelle forfattere og de andre på holdet.
Vi skaber et trygt rum, hvor vi giver og får feedback – og hvor du får mulighed for at udvikle din egen stil og stemme.

Forløbet slutter med et fælles projekt – måske en antologi, en oplæsning eller noget helt tredje. Vi finder ud af det sammen.

Som deltager bliver du også en del af det kunstneriske miljø omkring Talent Holbæk.

Det får du:

 Undervisning i kreativ skrivning
 Skriveworkshops og feedback
 Inspirerende møder med professionelle forfattere

Her er plads til både at eksperimentere og fordybe sig i egne projekter. Du behøver ikke have prøvet det før – bare have lyst til at være med og være klar på at møde op! 

Vil du være med? Sådan søger du

Send en kort ansøgning til krila@holb.dk (Kristine), hvor du fortæller:
→ Hvorfor du gerne vil være med
→ Hvad du plejer at skrive
→ Hvad du håber at få ud af forløbet

Husk navn og alder.
Vi glæder os til at høre fra dig! 

Der er plads til 12 deltagere på holdet

Ung Skriv er et samarbejde mellem Holbæk Bibliotekerne, Stenhus Gymnasium, Holbæk Kulturskole og Talent Holbæk.

Talent Holbæk arbejder målrettet for at styrke det kreative fællesskab i Holbæk Kommune og sikre, at du gennem arrangementer, aktiviteter og målrettede undervisningstilbud kan møde andre unge, der brænder for kunsten.

Stenhus Gymnasium har et særligt fokus på at udvikle tilbud til unge med interesse for kunst, litteratur, film, teater og musik. Stenhus Gymnasium er en del af Talent Holbæk-samarbejdet. 

I Ung Skriv kan du møde Kristine, der er litteraturformidler på Holbæk Bibliotekerne og Johanna, der underviser i kreativ skrivning og dansklærer på Stenhus Gymnasium