Marianne anbefaler 'Tælle til en, tælle til to' af Søren Sveistrup
Læsernes Bogpris 2025
Af Ane
🧡 Nomineret til Læsernes Bogpris: 'Tælle til en, tælle til to' af Søren Sveistrup 🩸
Tælle til en, tælle til to. En morder er løs, du har ingen ro.
Tælle til tre og fire og fem. Døden er bag dig, så mon du når hjem?
Et bestialsk mord er blevet begået, og hurtigt viser det sig, at sagen trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på en 19-årig gymnasiepige. Makkerparret politiefterforskerne Mark Hess og Naia Thulin, sætter alt ind på at opklare forbrydelsen.
En gemmeleg, der begyndte for 30 år siden, hvor en hyggelig skoleudflugt forvandlede sig til et mareridt. Halfdan Rasmussens tællerim får en helt ny betydning, og pludselig bliver det et kapløb med tiden, hvor tællelegen kræver sine ofre.
Vi følger samtidig makkerparret i deres privatliv, hvor de også har deres at slås med.
'Tælle til en, tælle til to…..' Uhhh, den her krimi er virkelig god!
563 velskrevne sider med uhygge, bestialske mord og et godt plot.
Svær at lægge fra sig - en rigtig page-turner. Spændende fra start til slut, og man bliver helt draget med ind i historien.
Længe ventet, men den var værd at vente på.
Marianne/ Holbæk Bibliotekerne
Du kan stemme på 'Tælle til en, tælle til to' her.
