Holbæk Amts Andelssvineslagteri
I næsten 100 år – fra 1888 til 1987 – var Holbæk Amts Andelssvineslagteri (senere blot Holbæk Slagteri) en af Holbæks største arbejdspladser og en vigtig bidragsyder til den danske landbrugseksport.
Af arkivar Sanne Rasmussen
Holbæk Amts Andelssvineslagteri blev stiftet på baggrund af svære tider i det danske landbrug. Hidtil havde dansk økonomi i høj grad hvilet på eksport af korn til England, men i 1870’erne begyndte kornpriserne at falde internationalt. Det danske landbrug måtte derfor handle hurtigt for at undgå en økonomisk krise. I de kommende årtier skete der dermed en markant omlægning af den danske landbrugsproduktion fra korn- til husdyrproduktion, så eksporten i stedet kom til at bestå af animalske varer såsom smør, bacon og æg.
Sideløbende med denne udvikling begyndte andelstanken at vinde frem i anden halvdel af 1800-tallet. Den fik i første omgang sit udtryk i brugsforeningerne, hvor man gennem fælles vareindkøb sikrede billige varer af god kvalitet til især landets arbejdere.
Men også inden for landbruget vandt idéen om kooperative virksomheder frem, og med omlægningen til animalsk produktion var grundlaget lagt for oprettelsen af bl.a. andelsmejerier og -slagterier i hele landet. Andelsmodellen var tiltalende for de enkelte landmænd, fordi den medførte, at de kunne producere og afsætte deres varer med lavere omkostninger og samtidig få direkte del i indtjeningen fra eksporten.
Det første andelsslagteri blev oprettet i Horsens i 1887, og det var netop dette, der inspirerede Holbæk Amts Landboforening til at diskutere oprettelsen af et lokalt andelsslagteri på en række møder i efteråret 1887. I begyndelsen var det et stort spørgsmål, om et sådant slagteri skulle placeres i Kalundborg eller Holbæk, men da der var størst tilslutning til idéen i Holbæk og omegn, endte det med at blive placeret der.
28. april 1888 blev der afholdt en stiftende generalforsamling for Holbæk Amts Andelssvineslagteri, hvor vedtægter blev nedfældet, og der blev udpeget en bestyrelse med gårdejer Poul Sams som formand. Han har siden fået en stor del af æren for at vinde de lokale landmænd for sagen, godt hjulpet på vej af sine overbevisende talegaver, som han efter sigende havde udviklet som højskolelærer.
Ved hjælp af indskud fra andelshaverne opkøbte man 22.000 m2 af Holbæk Slots Ladegårds jord vest for Holbæk og opførte her slagteriets bygninger, som var tegnet af arkitekt Andreas Bentsen. I dag ligger Kvickly på grunden, som ligger syd for Kalundborgvej.
Driften startede op i 1888, og slagteriet viste sig at være en succesfuld forretning. I løbet af de første ti år fordobledes den årlige produktion og indtjening, og medarbejdertallet rundede 100, hvilket gjorde slagteriet til byens største virksomhed og arbejdsplads. Slagteriet var samtidig gavnligt for byens forretningsdrivende, for i forbindelse med den årlige generalforsamling kom andelshaverne til byen for at deltage. Med dem havde de deres familier, og når man nu havde taget turen helt ind til byen, skulle der naturligvis handles!
Ud over eksportvarerne solgte slagteriet også varer til private forbrugere i både Holbæk og Kalundborg gennem slagteriudsalgene. I Holbæk var der både en forretning i Ahlgade og Smedelundsgade.
Arbejdet på slagteriet ændrede sig naturligvis meget igennem tiden. I begyndelsen foregik det hele manuelt uden hjælp fra maskiner. Stanken i området har utvivlsomt været til at tage at føle på, og der findes også historier om, at fjorden blev farvet blodrød der, hvor slagteriets spildevand blev ledt ud.
I løbet af årene 1922-1930 blev slagteriet gennemmoderniseret, hvilket betød, at en del af arbejdet blev automatiseret med maskiner, der kørte på damp eller el. Der var dog stadig meget manuelt arbejde forbundet med produktionen.
I mange år fortsatte Holbæk Amts Andelssvineslagteri som en god forretning. Men i 1960’erne begyndte markedet og produktionsvilkårene igen at forandre sig. Ifølge en redegørelse fra 1963 lavet af andelsslagteriernes strukturrationaliseringsudvalg var der for mange små slagterier rundt om i landet, som ikke ville kunne lægge de nødvendige investeringer i at modernisere deres produktion. Udvalget mente derfor, at det ville blive nødvendigt at fusionere alle landets slagterier til ét stort selskab. Dette var ikke en velkommen idé, men det viste sig at blive en uundgåelig udvikling.
I februar 1972 afholdt Holbæk Amts Andelssvineslagteri sin sidste generalforsamling, da slagteriet fusionerede med Slagelse Andels Svineslagteri til Slagteriregion Nordvest. Denne fusion var blot én af en veritabel fusionsbølge, som fandt sted i årene 1968-1972 over hele landet. Den kom bl.a. til at betyde, at samtlige slagterier på Sjælland og Lolland-Falster blev fusioneret til Forenede Sjællandske Andelsslagterier - altså på nær slagterierne i Holbæk og Slagelse.
Fusionen gjorde, at Holbæk Slagteri kunne fortsætte produktionen knap et par årtier endnu. I løbet af 1970’erne besluttede bestyrelsen at investere et millionbeløb på at modernisere og udvide slagteriet, bl.a. med ny svinestald, slagtegang og en såkaldt sliceafdeling, hvor baconen blev skåret i skiver, med tilhørende pakkeri.
Men i starten af 1987 måtte Slagteriregion Nordvest alligevel overgive sig og fusionerede med Forenede Sjællandske Andelsslagterier, som nu gik under navnet Steff-Houlberg. Selvom man ved fusionen meldte ud, at der ikke var planer om at nedlægge produktionen i Holbæk, skete det alligevel ca. fem måneder senere. Steff-Houlberg angav faldende leverancer af svin som følge af skrappere miljøkrav til landbruget som årsagen til lukningen, hvor ca. 350 medarbejdere blev fyret eller overflyttet til andre slagterier.
Den sidste gris blev slagtet på Holbæk Slagteri 24. september 1987. Pølsefabrikken på slagteriet fortsatte produktionen en rum tid derefter, men i 1988 blev slagterigrunden endegyldigt ryddet. Grunden stod tom i mange år, indtil Kvickly flyttede dertil i starten af 2000’erne.
