De sammengroede tvillinger i Store Tåstrup
I kirkebøgerne kan man finde mange oplysninger – det er jo den officielle registrant af fødte, konfirmerede, viede og døde i Danmark helt tilbage til 1645-46. I 2024 fik vi i Tølløse Lokalarkiv tilsendt et link af Flemming Nielsen, Ugerløse, til en side i kirkebogen for St. Tåstrup sogn, hvor der var en indførsel lidt udover det sædvanlige.
Af arkivar Inge-Lis Madsen
D. 29. marts 1873 fødtes ifølge kirkebogen et tvillingepar, der var ”sammengroede”, hos en smedesvend i St. Tåstrup. De levede ved fødslen, blev hjemmedøbt dagen efter og fik navnene Christen og Johannes. 38 timer efter fødslen afgik de ved døden.
At føde et siametisk tvillingepar, som vi vil kalde dem i dag, finder meget sjældent sted. Et opslag på nettet fortæller, at der ca. hvert 5. år eller sjældnere fødes et sådant i Danmark. Det svarer til en sandsynlighed på 0,02%. Det er enæggede tvillinger, som i større eller mindre grad er vokset sammen, og af en eller anden grund forekommer de hyppigere i Asien og Afrika. Ca. halvdelen af de siamesiske tvillingepar er dødfødte, eller dør i løbet af få dage. De, som overlever, har kirurger siden 1950’erne forsøgt at adskille ved operation, men resultatet afhænger af, hvordan de er vokset sammen, og hvor mange organer de deler.
I dag kan man finde de gamle jordemoderprotokoller på Rigsarkivets Arkivalieronline. I det aktuelle tilfælde fra St. Tåstrup er det Fødselsprotokol for 7. jordemoderdistrikt, Merløse Herred, Holbæk Amt, hvor distriktsjordemoderen, der bistod ved fødslen, har beskrevet hændelsesforløbet. Hun har noteret, at det drejede sig om to drengebørn, som var sammengroede. De blev født d. 27. marts kl. 4 om eftermiddagen – de levede, men var skindøde ved fødslen. Det første barn blev født med issen først, det andet med fødderne først, hvilket må tolkes som de var sammengroede ved fødderne. I rubrikken, hvor jordemoderen kunne notere, om en læge var blevet tilkaldt, står intet, så hun har formodentlig klaret det selv. Det er også noteret, at moderen ”blev helbredt”, dvs. klarede den vanskelige fødsel.
Forældrene til det siamesiske tvillingepar i St. Tåstrup var smedesvend Christen Nielsen og hustruen Kirstine. Han var født i 1838 i Vanløse, Stenmagle sogn, som søn af en smed - hun stammede fra Allindelille, Haraldsted sogn, hvor hun var født med efternavnet Petersen i 1847 som datter af et ”ugift fruentimmer”. I april 1867 havde hun fået en søn, som Christen Nielsen vedkendte sig faderskabet til. I juni samme år giftede de sig i St. Tåstrup Kirke – i øvrigt samme dag, som sønnen blev døbt. Christen Nielsen var da 29 og Kirstine 20 år gammel.
Ved giftermålet arbejdede Christen Nielsen som svend hos smeden i St. Tåstrup på Tåstrupvej 65. Udover sønnen, der blev født i 1867, fik Christen og Kirstine i 1870 en datter, inden hun i 1873 fødte det siamesiske tvillingepar. Men i Fødselsprotokollen fra 1873 er noteret, at hun på det tidspunkt allerede havde været igennem fem fødsler, så tre børn må enten være dødfødte eller er afgået ved døden senere! Det har formentlig været en barsk omgang for Kirstine at føde de sammengroede drengebørn, men alligevel fik Christen og Kirstine senere adskillige børn mere. Ved folketællingen i 1901 er noteret, at de da havde fået ni børn, som levede, samt syv børn, der var døde. 16 børn i alt!
Det har formentligt vakt opmærksomhed i lokalsamfundet, at der blev født siamesiske tvillinger hos smedesvenden i St. Tåstrup – om ikke andet er der blevet talt om det i krogene. Eller måske er det blevet tiet ihjel, fordi det var så uhyrligt?
Af dødsindførslen i kirkebogen over de to drengebørn kan vi se, at de ikke blev begravet på kirkegården i St. Tåstrup. I bemærkningsfeltet har præsten noteret, at de blev ”sendt til Museet i Kjøbenhavn”. Hvilket museum, det drejer sig om, ved vi ikke – måske Medicinsk-Historisk Museum, der tidligere hed Det Kongelige Kirurgiske Akademi, og havde eksisteret fra 1787.
Om Christen, Kirstine og deres familie kan vi ikke finde så mange oplysninger. Men vi ved, at Christen Nielsen en del år arbejdede som svend hos smeden i St. Tåstrup. På et tidspunkt flyttede familien derfra til Stenlille, og i 1893 slog de sig ned i Vielsted, Kr. Flinterup sogn. Her var han ikke længere smedesvend, men kaldes smed, hvilket indikerer at han nu var selvstændig smedemester. Men måske gik det ned ad bakke for ham, for ved folketællingen i 1901 for Kr. Flinterup sogn kaldes han daglejer.
Kirstine døde 63 år gammel i 1910 - da boede de i Ødemark, Kr. Flinterup sogn. Christen døde 75 år gammel sammesteds i 1914 – og her benævnes han ”forhenværende smed”.