Børnehjælpsdagen i Holbæk
Arkivet er ofte stødt på historiske billeder af flotte optog og store menneskemængder, som samledes i forbindelse med Børnehjælpsdagen - både i Holbæk og i mange andre byer rundt omkring i Danmark. Men hvad er Børnehjælpsdagen egentlig for en størrelse?
Af arkivar Sanne Rasmussen
Den første børnehjælpsdag blev afholdt i København i 1904 på initiativ af kommunelæge og filantrop Johan Niels Gottlob Carlsen. Som kommunelæge i København blev han direkte konfronteret med de dårlige vilkår, som fattige børn levede under i byen. Derfor lå den såkaldte ‘børnesag’ ham meget på sinde – altså idéen om, at alle børn skulle hjælpes til en ordentlig barndom, så de i sidste ende kunne blive gode samfundsborgere. Børnehjælpsdagen tog dengang form af en indsamling, hvor institutioner, virksomheder og frivillige gik med raslebøsser fra dør til dør for at samle midler til at sende bybørnene på sommerophold på landet, så de kunne få lys, luft, god næring og motion.
Initiativet bredte sig hurtigt til hele landet, og i Holbæk afholdt man den første børnehjælpsdag den 4. juli 1907. I Holbæk Amts Venstreblad kunne man 23. juni 1907 læse, at der bl.a. ville være “Indsamling fra blomstersmykkede Vogne” efterfulgt af et vogntog fra Havnepladsen til Markedspladsen, hvor der ville være forlystelser af forskellig art. I årtierne herefter afholdt man børnehjælpsdag i Holbæk mere eller mindre efter disse forskrifter. Det lader dog ikke til, at der var nogen fast praksis eller organisation bag afholdelserne.
Men i 1950 skete der noget nyt. Medlemmer af erhvervsnetværket Round Table besluttede sig for at oprette foreningen Børnehjælpsdagen i Holbæk og dermed formalisere afholdelsen af Børnehjælpsdagen. Den stiftende generalforsamling fandt sted 12. juni 1950, og i vedtægterne fremgår det, at foreningens formål bl.a. var: “(...) ved afholdelse af fester, indsamlinger eller på anden måde at indsamle penge til erhvervelse af en eller flere permanente lejre, hvor børn fra skolerne i Holbæk og evt. andre børn kan få et gratis ophold af passende varighed (...)”
Selvom sommerferie var blevet en borgerret med Ferieloven i 1938, var det i 1950 fortsat langt fra alle familier, som havde råd til eller mulighed for at tage på ferie på landet. Børnehjælpsdagen i Holbæk ville derfor fokusere på at indsamle midler til feriekolonier, som kunne komme Holbæks børn til gode.
Foreningen måtte låne sig til en startkapital på 25.000 kroner for at kunne arrangere deres første børnehjælpsfest samme år, men heldigvis gav det pote, da man endte med et overskud på 33.267 kroner. Børnehjælpsdagene i Holbæk var i 1950’erne festdage fyldt med gøglere, optog og forlystelser af forskellig art. Der var også bl.a. rulleskøjteløb i skolerne og pandekageløb på Ahlgade.
Overskuddet fra festen i 1950 blev omsat til et ferieophold for 100 børn i Havnsølejren i 1951. Men med endnu et stort overskud samme år besluttede foreningen at købe sin egen lejr. Det blev til købet af en ferielejr i Gudmindrup Lyng for 50.000 kroner.
Denne investering var delvist det, der gjorde, at Børnehjælpsdagen i Holbæk i 1973 kunne indvie et flot, nyt fritidscenter på Mellemvang i Holbæk. I 1968 forstod foreningen nemlig, at tiden var løbet fra feriekolonierne som koncept. De fleste familier havde nu selv midlerne til at tage på sommerferie. I 1960’erne var der i stedet stort fokus på at facilitere fritidsaktiviteter for børn og unge, og Børnehjælpsdagen i Holbæk mente også, at de kunne gøre større gavn ved at kanalisere deres støtte i den retning. Derfor tog foreningen i 1968 beslutningen om at sælge ferielejren og i stedet investere i at opføre et fritidscenter i Holbæk by. Som det blev formuleret af Børnehjælpsdagen i Holbæks tidligere formand Kr. Pedersen ved indvielsen af centeret 29. oktober 1973: “Lejren var jo stærkt sæsonpræget, hvorimod et hus kunne bruges hele året.”
Stat og kommune bidrog også til byggeriet af Fritidscenteret, som endte med at beløbe sig i ca. 5 millioner kroner. For denne ikke ringe sum fik Holbæk til gengæld et fritidshjem til 80 børn, fritidsklub til 120 og ungdomsklub til 200, og man håbede også, at byens pensionister ville benytte sig af lokalerne.
I løbet af 1960’erne og 70’erne var Børnehjælpsdagens byfester på Markedspladsen blevet en fast tradition, efterhånden også med tivoli, markedsboder og midnatsbal. Børnehjælpsdagen i 1971 blev af Sjællands Tidende kaldt “et storslået arrangement,” og journalisten John K. gav følgende beskrivelse af festlighederne: “Det er vanskeligt at skulle beskrive dette skue ved en sammenligning. Skal man kaste sig ud i det alligevel, må det blive en blanding af Tivoli, Dyrehavsbakken og et rigtigt, gammeldaws marked.”
Mange holbækkere kan måske genkende denne karakteristik af de populære byfester, som Børnehjælpsdagen i Holbæk afholdt i adskillige årtier. I 2010 var Markedspladsen dog blevet for lille til at huse et moderne tivoli, og man kunne ikke trække folk til, når tivoliet blev sat op uden for bymidten. Dermed forsvandt foreningens primære indtægtskilde. Dertil kom, at man ikke var lykkedes med at trække yngre kræfter til foreningsarbejdet, og i 2011 måtte Børnehjælpsdagen i Holbæk derfor dreje nøglen om – efter 61 års aktivitet.
