Forfatterstafetten - Douglas Stuart
Forfatterweb er klar med endnu en omgang forfatterstafet. Denne gang et portræt af forfatteren Douglas Stuart.
Af Tina Holst Christensen

Forfatterweb er klar med endnu en omgang forfatterstafet, hvor du kan få en dybere indsigt i de enkelte forfatteres universer - hvad driver dem, og hvad vil de gerne have, at vi læsere skal opnå ved at læse deres bøger? Denne gang et portræt af forfatteren Douglas Stuart.
Hold øje med siden her, Forfatterweb.dk og Forfatterwebs Facebook og Instagram-profiler.
Douglas Stuart: Det tog mig 10 år at skrive "Shuggie Bain”
Booker-prisvinderen Douglas Stuart voksede op i fattigdom i Glasgow med en enlig, alkoholisk mor. Først da hun døde, og han blev forældreløs, begyndte han som 16-årig at læse bøger — og vidste straks, at han ville være forfatter. Men lærerne troede ikke på hans drøm. I stedet blev det til et liv i modebranchen i New York.
Men drømmen om litteraturen slap ham aldrig, og i 10 år skrev han på det, der senere blev den prisvindende debutroman "Shuggie Bain". Samtidig med at være en af de mest hjertegribende og roste nutidsfortællinger om at vokse op i social elendighed, er det også en fantastisk historie om en søns store kærlighed til sin mor.