Uge 17 på Holbæk Bibliotekerne

Holbæk Bibliotekerne deltager i Uge 17 hvor vi sætter fokus på FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling - skal du med?
I Holbæk Kommune er der mange aktører, som arbejder for en bæredygtig udvikling. Nedenfor er der en række aktiviteter, som det er muligt at deltage i. Man kan bl.a. møde Repair Café Tølløse, tage på vandretur med Nordvestsjællands Naturhistoriske forening, besøge Madskålen og deltage i debatarrangementer på Holbæk Bibliotek om Bæredygtig Energi og Bæredygtige Bofællesskaber. Du kan være med til opstart af grøn bevægelse og opleve indvielsen af Holbæks Mobile Klimahus.
Har I et arrangement eller andet, som også kan være del af Uge17, så skriv til ands@holb.dk. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på flere aktører.
Uge 17 arrangementer 2025
-
Foredrag og debat
Opstartsmøde: Holbæks nye grønne fællesskab
Vil du med i et fællesskab, hvor man går sammen om grønne handlinger? Kom til opstartsmøde i Holbæks nye grønne fællesskab. Her vil vi snakke om, hvordan vi kan blive grønnere og stærkere i fællesskab i Holbæk Kommune.Holbæk Bibliotek
Gratis
-
Udflugt
Udflugt med NVNF
Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening inviterer alle på guidet udflugt under overskriften ”Hvor godt kender du de plantearter, der vokser i Eriksholmskoven?” Dette er en del af Uge17 med fokus på biodiversitet.Gratis
-
Foredrag og debat
Bæredygtige Bofælles- skaber
Er det moderne bofællesskab en attraktiv
mulighed for at leve og bo bæredygtigt?
Hør om dagligdagen i tre lokale bofælles-
skaber: Bofællesskabet Fælleden (Holbæk),
Klimakollektivet Muld (Vipperød), Bofælles-
skabet Alkes Have (Knabstrup)Holbæk Bibliotek
Gratis
-
Foredrag og debat
Bæredygtig Energi i Holbæk Kommune
Politisk debatmøde, der tager udgangspunkt i Verdensmål 7 Bæredygtig Energi. Et bredt panel af politikere vil kvalificeret af fageksperter tale om, hvordan vi sikrer at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.Holbæk Bibliotek
Gratis
-
Kæmpe tøjbyttemarked
Lucerne glæder sig til sammen med UngHolbæk at kunne bidrage til FN’s verdensmålsuge i uge 17 med et kæmpe tøjbyttemarked!
DET HELE ER GRATIS OG ALLE ER VELKOMNE!Gratis
-
Workshop
LEGO – Build the change
Børn med deres forældreGratis
-
Åbent hus
Madskålen i Uge 17
Madskålen er en forening med frivillige, der sikrer at overskudsmad ikke går til spilde til, men gør en forskel hos dem, der har brug for det. Besøg Madskålen i deres butik eller til café på Holbæk Bibliotek.Holbæk Bibliotek
Gratis
-
Børneteater
1-2-TRÆ
Fra 3-7 år og deres voksneHolbæk Bibliotek
30 DKK
-
Åbent hus
Indvielse af det Mobile Klimahus
Oplev det Mobile Klimahus. Karen Thestrup Clausen, formand for Udvalget for Klima, Natur og Miljø vil byde velkommen. Bagefter er det muligt at tale med de lokale ildsjæle, og høre om de forskellige muligheder du har for at tage gode klimavalg i dit eget hjem. Der vil blive serveret en let forfriskning og lidt lokale lækkerier.Holbæk Bibliotek
Gratis
-
Åbent hus
Lørdagsåbent i Repair Café Tølløse
Åbent hus
Repair Cafe Tølløse støtter op om Verdensmåls- ugen og holder lørdagsåbent i Uge17.Gratis
-
Udflugt
Litteratur i Åmosen: Fremtidens spejl (bustur og vandring)
For voksne og unge med interesse for natur, klima, ny litteratur og sang.
Vi holder naturen op som et spejl på, hvem vi er, ved at opleve det menneskelige aftryk på og samspil med landskab og klima. Men spejlet går også den anden vej: Med litteratur, samtaler, sang og skrift maner vi fremtidens natur frem, så den kan spejle sig i os.
Turen guides af naturvejleder Anders Søgaard, kulturformidler Rose Gaihede og sanger Lykke Hvass Borello.350 DKK