Det selvbetjente bibliotek

Tølløse indgangsparti

Som låner kan du bruge dit sundhedskort og pinkode til at låse dig ind på de selvbetjente biblioteker i Jyderup, Svinninge og Tølløse.

Bibliotekerne i Jyderup, Svinninge og Tølløse er åbne biblioteker
Det åbne bibliotek er en selvbetjeningsløsning, hvor der ikke er personale til stede og hvor brugeren derfor selv skal lukke sig ind på biblioteket. Der er dog stadig åbningstider, hvor der er personalebetjening.

Sådan får du adgang til det åbne bibliotek

Uden for den bemandede åbningstid, kan du få adgang når du er registreret låner på Holbæk Bibliotek. 

Du får adgang til biblioteket ved at scanne sundhedskort/lånerkort i kortlæseren ved indgangsdøren og taste din pinkode, hvorefter døren låses op og du kan gå ind.

Hvis du tager andre med ind på biblioteket, er det på dit ansvar. Luk derfor kun personer du kan stå inde for med ind!