Brug af bibliotekerne
Information om bibliotekernes faciliteter og tilbud fx printmuligheder og lån af Book PC'er.
Her kan du finde svar på de mest hyppige spørgsmål.
Har du stadig spørgsmål, kan du kontakte os på mail eller på telefon i den betjente åbningstid.
Hvad gør jeg hvis jeg har glemt min pinkode til biblioteket?
Hvis du har glemt din pinkode kan du logge på hjemmesiden og lave ny pinkode. Du kan også møde personligt op på Biblioteket i den betjente åbningstid, for at få lavet en ny.
Husk at medbringe gyldig legitimation: det gule sundhedskort, pas eller kørekort.
Hvordan bliver jeg låner på biblioteket?
Er du over 18 år kan du oprette dig som låner via vores hjemmeside med dit MitID.
Du kan også komme forbi Biblioteket i den betjente åbningstid, og blive oprettet som voksenlåner. Husk at medbringe dit sundhedskort.
Er du under 18 år skal du oprettes via en forælder/værges MitID - også selvom du har dit eget MitID.
For yderligere information og indmeldelse, læs her
Hvordan kommer jeg på internettet?
Du kan komme på internettet på vores BookPC'er eller medbringe din egen pc eller tablet.
Du kan også få adgang til vores trådløse net.
Du logger på vores BookPC'er eller det trådløse net med dit brugerlogin til biblioteket (cpr-nummer og bibliotekspinkode). Er du ikke låner, kan du blive det her med dit MitID
Sådan kommer du på netværket:
- På Holbæk Bibliotek: Vælg netværket "Holbaek Bibliotek Traadloes".
- I loginbilledet skriver du dit cpr.-nummer/lånernummer og bibliotekspinkode.
Jeg har glemt noget på biblioteket - hvad gør jeg?
Vi har en glemmekasse, hvor vi opbevarer glemte ting og sager.
Kontakt os i den betjente åbningstid.
Kan jeg benytte computer, printe, kopiere og scanne?
Vil tilbyder brug af computer samt at du kan printe, scanne og kopiere på alle vores biblioteker.
Computer
Ønsker du at benytte vores computere, logger på med dit fulde cpr-nr. og pinkode.
Har du brug for lyd, skal du selv medbringe høretelefoner.
Print, kopi, scan
Man kan printe, kopiere og scanne på alle vores biblioteker. Du kan udskrive fra bibliotekets computere, din egen computer eller fra tablet/smartphones. Betaling sker via printsystemet PRINCH. Du kan betale med betalingskort, MobilePay, Google Pay, Apple Pay eller kontant hos personalet (kun i den betjente åbningstid).
Priser
Udskrivning i A4:
Sort/hvid: 1,50 kr. pr. side
Farve: 2,00 kr. pr. side
Udskrivning i A3:
Sort/hvid: 3,00 kr. pr. side
Farve: 5,00 kr. pr. side
Udskrivning fra smartphone:
- Hent app'en PRINCH.
- Åben app’en og følg anvisningen.
- Betaling sker via betalingskort, MobilePay, Google Pay, Apple Pay eller kontant hos personalet (kun i den betjente åbningstid).
Kan jeg booke et mødelokale eller et studierum?
Du kan booke et mødelokale på Holbæk, Jyderup eller Svinninge Bibliotek. På Holbæk Bibliotek kan du desuden booke et studierum.
Det er gratis for kommunale enheder, foreninger og institutioner placeret i Holbæk kommune at booke vores mødesale.
For andre foreninger samt for privates/forretningsmæssige arrangementer koster det et beløb pr. time.
Se priser og læs mere om hvordan du booker
Om studierummet
På Holbæk Bibliotek kan du booke et lille studierum (max 4-5 personer) til gruppearbejde og opgaveskrivning m.m. i bibliotekets åbningstid. Studierummet skal bookes personligt hos personalet.
Har du behov for et stille rum til læsning og selvstudie, har vi også en læsesalon i stueetagen på Holbæk Bibliotek. Det kan frit benyttes uden booking. Man må ikke benytte mobiltelefon eller tale sammen i rummet.
Må jeg medbringe mad eller drikkevarer på biblioteket?
Du medbringe drikkevarer og snacks på biblioteket.
Ønsker du at spise madpakke eller take out må det indtages ude i vores forhal.
Institutioner og små børn har mulighed for at benytte vores børnecafé på 1. sal til madpakker.